Forleden måtte jeg så betale prisen for min forfængelighed. Min ellers ikke særlig gamle iPhone 4S fik nemlig en ordentlig ridse bagpå. Og det værste ved det hele er, at jeg faktisk ikke ved hvordan den er kommet, men kommet det er den altså.

Jeg har kigget på hvad det koster at få skiftet bagsiden, hvor ridsen er kommet, men med en pris på omkring 600 kroner så er det lidt mere end jeg synes jeg vil betale, især eftersom der sikkert kommer en ridse på et tidspunkt igen.

Derfor har jeg også besluttet mig for, at jeg trods mine tidligere skepsis, vil købe et cover der beskytter den hele vejen rundt. På den her webshop har jeg fundet en masse forskellige, hvor der både er nogle flotte og enkle. Der er dog endnu flere ganske usmagelige, men jeg må nok indrømme, at udvalget er noget større end sidst jeg kiggede, og der er rent faktisk en del imellem som slet ikke er så dumme endda.

Ved at købe et cover gemmer jeg jo både den grimme ridse der er kommet, samtidig med at jeg sørger for, at der ikke kommer flere, og beskytter samtidig skærmen. 7-9-13 er det indtil videre kun bagsiden det er gået ud over.

Jeg overvejer noget i stil med dette, hvor det er helt enkelt og der ikke er alt for mange unødvendige ting, men det holdes enkelt som det bør være, når det handler om at beskytte noget så smukt som min elskede iPhone.

Billede er fra icovers.dk

Så herfra skal der lyde et kæmpe tillykke med Rene Redzepi, der har fået Danmark på det gastronomiske verdenskort, for tredje år i træk, og tiltrækker feinschmecker turister, der blot kommer for at smage den fantastisk mad og så flyver hjem igen. Det er sgu godt gået – punktum.

MEN….. hvad helvede sker der for maden? Det er jo fantastisk at Noma år efter år kan vinde, men det er virkelig mystisk, og jeg kan slet ikke sætte mig ind i det, så det er nok meget godt, at det ikke er mig, der skal bedømme hvem der vinder. Jeg tror i hvert fald ikke, at jeg ville pege på en restaurant der serverer levende myrer, bark, ben marv og pærer…. altså pærertræ.

Jeg har forstået, at det er det nordiske køkken, men i min verdens er det altså mere det mystiske køkken. Til gengæld kan man så give 1500 kroner for en menu, en tilhørende vinmenu koster 950 kroner. Hvis man ikke er til vin, kan man få en juicemenu til – sådan en koster en plovmand…..

En af hofretterne

Det kan dog godt være, at ferien i år bliver lidt, eller faktisk en hel del, anderledes end den plejer at være. Et par af gutterne har nemlig spurgt, om jeg kunne tænke mig at tage med på vandretur i Norge eller Sverige. De snakkede om enten telemarken i Norge eller Lapland, der både er i Sverige og Norge.

Først var jeg afvisende overfor det, men da de begyndte at vise billeder fra 2009 hvor de var af sted, kunne jeg bestemt godt se hvorfor. Naturen er jo helt fantastisk og ligner noget, man ellers skulle til Canada eller Alaska for at se. Og selvom solen stadig trækker i mig, så har jeg ikke afvist det endnu.

Der er dog lige en ting som beklædning, man skal tage højde for. Det er åbenbart meget svært at vide hvordan vejret er, og selvom prognoserne siger en ting, kan det sagtens være anderledes når man kommer langt nok nord på. Man skal derfor have varmt og praktisk tøj med, hvilket måske ikke er det jeg har mest af i skabet.

Jeg er så begyndt at kigge lidt på tøj der bruges til at vandre og trekking. Men eksempelvis Peak Performance jakker koster jo en mindre formue, og det samme gør vandrebukser, vandrestøvler og rygsæk. Jeg kunne låne det sidste, men de andre ting er noget jeg skal ud og købe. Og prøv lige at kigge på priserne her, inden jeg får set mig om, har jeg jo betalt en rejse alene i udstyr.

Mine venner siger, at jeg jo kan bruge det tøj mange gange, men hvad nu hvis det slet ikke siger mig noget at vandre, så er det 3000 kroner + smidt lige ud af vinduet.  Men når man så ser sådan et billede her, så er det bare svært at sige nej.

Smukt, ik?

Det er da heller ikke fordi, at hun ikke bliver glad for det, men i længden kan det godt blive lidt trivielt, når hun allerede inden hun nærmest har fået gaven har gættet hvad jeg denne gang har fundet på. Et par gange har jeg forsøgt, at lade fantasien bestemme, men det er endt med at blive byttet, så det ser jeg heller ikke den store fremtid i.

Det var derfor heller ikke nogen ønske opgave jeg fik fra kæresten i en sms. Hun er på et kursus hen over de næste par dage, og har derfor ikke selv tid, og hun bad mig derfor om at købe noget til hendes mor der fylder 60 i næste uge.

Heldigvis er jeg ikke helt på bar bund, da Maria sagde, at jeg bare skulle finde noget tøj fra Cathrine Hammel, så ville hendes mor blive glad. Personligt aner jeg ikke hvad det er for et mærke, men jeg fik da fundet nogle webshops der har det. Hvad det skal være aner jeg stadig ikke, og jeg ender nok med at ringe og spørge Maria til råds, det er trods alt hendes mor, men hun spurgte mig jo, om jeg ikke bare kunne ordne det, så det kan da godt være at jeg skulle forsøge.

Heldigvis er det ikke et mærke der laver undertøjs, for så var jeg da først kommet på herrens mark

Jeg har en onkel der er minkavler, og derfor har jeg også altid fulgt med i den debat, der har være omkring minkavlere og hvordan de er skældt ud på det groveste, og hvordan det langt hen ad vejen er komplet uden grund og direkte løgn, der der ligger til grund for kritikken.

At alle dyrene mishandles, og at minkavlere bare er ude på at tjene penge. Selvfølgelig vil de da tjene penge, hvem vil ikke det. Mon ikke også bonden med 1000 køer, svin eller høns gør det for pengenes skyld. De eneste der gør det for hyggens skyld er fritidslandmænd, og de bidrager jo ikke med det store til den danske BNP.

Derfor var det også befriende, da jeg så Kopenhagen Fur reklamen, der viser at de selvfølgelig ikke er perfekte, men at den slags sker. Det er virkelig modigt, at de tør udstille sig selv på den måde, og vise dyr med sår og at nogen af dyrene lider, men at det altså er en meget lille del.

Reklamen siger at der er problemer med under 1% af dyrene. Mon ikke også der er en ud af hundrede svin der lider, en ud af 100 køer.. og nok nærmere 90 ud af 100 høns. Alligevel går det voldsomt udover minkavlerne fordi pels er en luksusgode, og alle dem der har travlt med at pege fingre sandsynligvis gør det, fordi de aldrig får råd til en pels…. ja undskyld mig, men sådan tror jeg altså helt bestemt det hænger sammen.

Derfor synes jeg heller ikke sagen er så slem igen, noget der er meget værre er alle de sager der er om dyremishandling. Heldigvis har vi her i landet et nogenlunde fungerende system der stopper den slags hvis det det bliver for voldsomt.

Det har de ikke på Filippinerne – tydeligvis. I dag læste jeg nemlig lige på BT, at der var blevet fundet og reddet mere end 200 Pittbull hunde fra et hundekamp-center på Filippinerne hvor de blev sultet og brugt til slagsmål. Det er fuldstændig ubegribeligt, at nogen vil gøre sådan noget, men samtidig er det mig lige så ubegribeligt, at der er nogen der vil se på det, og endda er villige til at betale for det. Hvad er der galt med menneskerne der?

De stakkels hunde boede i olietønder, og mere end 30 af dem måtte aflives med det samme fordi der var undernæret og dehydreret. Hvad er det dog for nogle skruppelløse mennesker der kan finde på den slags. Når man sætter sådan en historie i relief til den om Balder, så virker naboen og jægeren der boede ved siden af som en ren Moder Teresa.

Hvis det var mig der lavede lovene, så kunne de mennesker der har holdt de 225 hunde i fangeskab og brugt dem til kampe og sultet dem lide samme skæbne, i hvert fald lidt hen af vejen. Et hundeliv er ikke det samme som et menneskeliv, men de skulle stadig føle det på egen krop hvordan det er at sulte og bo i en olietønde.

Jeg havde lige købt nogle fine Billabong badeshorts, som jeg havde stor glæde af sidste år, da vi var på ferie, men glæden blev kort, jeg glemte dem nemlig på hotelbalkonen på Kos. Jeg undersøgte hvad det ville koste, hvis de skulle sende dem til mig, men det ville beløbe sig til omkring 500 kroner, som en standardpris, men eftersom de kostede 400 kroner på tilbud, så kunne det jo ikke rigtig betale sig.

Jeg er derfor gået på jagt efter nogle nye shorts, og jeg er lidt på bar bund. For selvom jeg var glade for mine Billabong, så har jeg sidenhen fundet ud af, at det måske ikke lige er et mærke der passer specielt godt til mig. I hvert fald betragter jeg det som væsentlig mere ungdommeligt, end jeg egentlig selv synes at jeg er, og måske glemte jeg dem med vilje helt ubevidst.

Jeg har derfor valgt at kigge i mit tøjskab, for at finde lidt inspiration til hvad jeg skulle vælge. Det første jeg stødte på var en Peak Performance Polo, som jeg er meget glad for, og der skulle ikke mange google søgninger til, før jeg fandt et par fede badeshorts i en Peak Performance butik.

Som du kan se på deres hjemmeside her, så er udvalget af lige præcis badeshorts meget begrænset i øjeblikket. Og eftersom det stadig er minusgrader om natten, er det vel heller ikke så underligt, men ikke desto mindre så er det altså det mit valg er faldet på.

I morgen har American Reunion så premiere, og for første gang i mange år, er det med alle de oprindelige skuespillere og alle de medvirkende fra de første film. Og selvom jeg troede at jeg var færdig med American Pie filmene, så lokker et gensyn med Jim, Oz, Kevin, Finch og Stifler virkelig, og jeg tror at en af påskedagene skal bruges i biffen med en god komedie.

Jeg håber virkelig bare at de har taget lidt ved lære af alle de der total fesne Naked Mile, Betahouse og hvad de ellers hed af dårlige film. De første var fede, men de efterfølgende har fuldstændig ødelagt det gode navn, så det skal blive spændende at se om den nye film kan give lidt oprejsning for at blive i de ungdommelige termer.

Jeg er derfor nået frem til, at jeg simpelthen ikke ved om det er noget for mig. Jeg er dog også nået frem til en anden konklusion, nemlig at jeg aldrig finder ud af det, hvis jeg ikke prøver det. Derfor har jeg kastet mig ud i det, og har bestilt en minisommerferie, hvor man kun sover der et par nætter. Dermed er økonomien stadig til en rigtig ferie, og jeg får prøvet af, om det nu er noget.

Jeg klikkede mig derfor ind på hjemmesiden Lalandia.dk, og fandt et helt punkt udelukkende om netop miniferier, og stødte sågar på et tilbud hvor man kan overnatte tre nætter og kun betale for to, så det kunne vel alt i alt ikke være meget mere perfekt. Desuden er det som nævnt ikke noget der vælter min økonomi, og derfor kan der stadig blive til en udenlandstur, hvilket jeg ikke tror jeg kan undvære, da jeg har været vant til det i mange år efterhånden.

Jeg var bestemt ikke nogen stor fan af den første, og havde derfor egentlig heller ikke nogen planer, om at skulle se efterfølgeren. En af mine gode venner Sørne havde dog to fribilletter, og inviterede mig derfor med ind og se den, og selvom det måske ikke lige var en film jeg havde set voldsomt meget frem til, så siger man ikke nej til en gratis biograftur – det gør man altså ikke.

Nå anyways, filmen er stort set identisk med den første, og der er masser af slåskampe mellem Perseus og gud og hver mand der stiller sig i hans vej. Hans far Zeus bliver taget til fange, og han skal redde ham, også selvom han til at begynde med nægter at hjælpe guderne, da han ikke mener de er hans problem, selvom han selv er en halvgud.

Ja, som du kan høre er det meget af samme skuffe. Det skal dog til filmen forsvar siges, at 3D effekterne er blevet meget bedre, og generelt er filmen flottere og ser meget bedre ud. Til gengæld er manuskriptet så blevet endnu værre og til tider er det faktisk pinligt. Jeg tvivler eksempelvis på at guderne sagde – let’s go have some fun” og sådan er den hele filmen igennem.

to stjerner fra mig